Ladies Circle International samles i Sønderborg om nogle år

2. september 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

I slutningen af august i 2017 vil op mod 1000 kvinder fra hele verden indtage Sønderborg, når netværket Ladies Circle International holder sin årlige konference i byen.untitled

Efter en præsentation af kandidaturet ved dette års konference i Vilnius i Litauen kunne medlemmer af LC Sønderborg juble over, at års benarbejde for at hente værtskabet hjem nu bærer frugt. Sønderborg og Danmark blev valgt af de delegerede i skarp konkurrence med Cypern. Senest LCI holdt konference i Danmark var i 1982 i København.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Det har gjort indtryk, at vi allerede er langt fremme med vores koncept og kriterier, og vi har gjort meget ud af at fortælle om det, siger Malene Lemann fra LCI Sønderborg.

Inspireret af kulturhovedstad

Med hjælp fra Sønderborg Kommune har LCI fremstillet præsentationsmateriale med overskriften ”Ladies Crossing Boundaries” – ”Kvinder krydser grænser”. Temaet handler både om den fysiske grænse og om indre grænser.

Inspirationen til temaet er hentet i Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017, der havde ”Kultur over grænser” som et tema.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Ideen om at søge værtskabet opstod faktisk i 2011, mens Sønderborg var kandidat til kulturhovedstad, fortæller Malene Lemann.

LCI Sønderborg har også slået på den korte afstand mellem Sønderborgs forskellige mødesteder. Det betyder, at netværket ikke bliver spredt, og medlemmerne ikke skal bruge penge på transport under konferencen, så udgifterne kan holdes nede.

 Vil tiltrække familier

Deltagerantallet er svingende fra år til år, men Sønderborgs har en central placering i forhold til flertallet af medlemmer, og på den baggrund anslår LC Sønderborg, at antallet vil ligge på 800-1000.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Men der er også tradition for, at kvinderne tager deres mænd med – især hvis de er medlemmer af broderorganisationen Round Table. Der bliver også et program for mændene. Vi vil slå på, at her også er oplevelser for børn, så måske kan vi få hele familier hertil, siger Malene Lemann.
19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...