Læserindlæg: Stop favoriseringen af hovedstadsområdet

18. september 2014 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Af Stephan Kleinschmidt, folketingskandidat for Radikale Venstre i Syddanmark:

Jeg har stor forståelse for, at København, som landets hovedstad, er vækstmotor for resten af landet. Det er til gavn for hele Danmark – også os i Sønderjylland.

Stephan Kleinschmidt, Radikal folketingskandidat.

Stephan Kleinschmidt, Radikal folketingskandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det betyder ikke at København og hovedstadsområdet skal favoriseres over andre kommuner. Det sker reelt i dag med den såkaldte hovedstadsudligning, hvor kommunerne i hovedstadsområdet hvert år fordeler 2,6 milliarder kroner imellem sig. For eksempel får Københavns Kommune tilført 900 millioner kroner årligt.

Ordningen er et levn fra gamle tider, og blev indført i 1937 for at afhjælpe Københavns Kommunes økonomiske problemer. Men i dag har Københavns Kommune en kassebeholdning på 14.699 kr. pr. indbygger. Det er dobbelt så meget som landsgennemsnittet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skaber en skævvridning af samfundet, hvor grundvilkårene for kommunerne er forskellige. Det er med til at skabe et A- og B-hold, hvor kommuner, der ligger geografisk langt fra København, som de sønderjyske, ikke er en del af udligningsordningen.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard illustrerer problematikken godt med et tænkt eksempel:radikale

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis Vesthimmerlands Kommune havde ligget i hovedstadsområdet havde den fået tilført 92 millioner kroner årligt. For de penge kunne kommunen sænke skatten med 1,69 pct. eller hyre 200 ekstra pædagoger.

Som folketingskandidat er mit budskab derfor:

Drop den skæve hovedstadsudligning og skru i stedet op for landsudligningen, hvor alle landets kommuner er med. På den måde får alle lige muligheder for at sikre borgerne en ordentlig velfærd og samtidig skabe grobund for vækst og udvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har vi brug for i yderområderne.

Det har vi brug for i Sønderjylland!

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...