Kommunen stævner Vejdirektoratet

24. oktober 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Vejdirektoratet har efter kommunens mening truffet en ulovlig afgørelse ved at afgøre, at en borger ikke skal renholde fortovet inden for ti meter fra sit skel. Det vil medføre en stor ekstraopgave for kommunen og betyde, at kommunen skal ændre mange års praksis på området. Og ikke mindst vil det koste kommunen – og dermed skatteyderne – mange millioner kr.trafik

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune har – som alle kommuner i landet og med hjemmel i lovgivningen – igennem en årrække praktiseret et regulativ for rydning af veje, stier og fortove, hvor basisgrundlaget er, at private grundejere tager sig af stier og fortove, som ligger inden for ti meter fra skel, uanset om grundejeren har direkte adgang til stien eller fortovet, eller om strækningen fx ligger på den anden side af en baghave-hæk, som grundejeren skal gå en omvej for at komme til.

Vejdirektoratet har nu på baggrund af en klage afsagt en kendelse, der pålægger kommunen at holde fortove og stier, som lodsejere ikke har direkte adgang til. Sønderborg Kommune er ikke enig i afgørelsen og har stævnet Vejdirektoratet for at få den omstødt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med Vejdirektoratets overraskende kendelse pålægges ikke kun Sønderborg Kommune, men alle landets kommuner, at rydde mange km fortove og stier, som der igennem en årrække har været praksis for, at borgerne holdt.

Hvis kommunen uden kompensation skal overtage opgaven, vil det koste skatteyderne mange penge, og man kan sige, at borgere, der ikke har fortov, er med til at betale til dem, der har. Vi skal til at købe udstyr til Vej og Park for mange mio. kr. og ansætte mange mennesker til driften. Når vi vælger at køre en sag på det, er det fordi vi passer på borgernes penge og dernæst finder det ulovligt, at Vejdirektoratet træffer afgørelser om, hvordan vi i kommuner skal løse vores opgaver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med et pennestrøg påføres kommunerne store udgifter – uden kompensation. Jeg vil tro, at mange kommuner med stor interesse vil følge sagen, siger Frode Sørensen, formand for teknik- og miljøudvalget i Sønderborg Kommune.

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...