Dansk Flygtningehjælp søger koordinatorer til Landsindsamling

24. oktober 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Søndag den 9. november 2014 indtages gaderne af mange tusinde indsamlere, der tager 3 timer ud af kalenderen for at samle penge ind til Dansk Flygtningehjælp. Der er hårdt brug for én eller flere frivillige koordinatorer til at styre slagets gang Gråsten og Augustenborgpenge.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Hvad går det ud på

Som frivillig koordinator er du med til at planlægge og afvikle indsamlingen i dit lokalområde. De vigtigste opgaver er:

–          At finde et udleveringssted (fx medborgerhus, bibliotek, skole, konfirmationsstue eller et andet centralt sted).

–          At lave en aftale med en bank (der er en aftale med Arbejdernes Landsbank i Sønderborg)

–          At afvikle en hyggelig indsamlingsdag (uddeling af indsamlingsbøsser, ruter, tage imod penge mm.).

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Flygtningehjælp er naturligvis med hele vejen og vi har en dygtig Kommunekoordinator, som kan hjælpe til, men der er hårdt brug for en lokal koordinator for at muliggøre indsamlingen. Uden koordinator ingen indsamling!

Lyder det som noget for dig?

Du kan tilmelde dig direkte hos kampagnemedarbejder Marie Kock Nielsen på [email protected] / telefon: 3373 5188 eller hør mere hos Kommunekoordinator Jan Nicolaisen på [email protected].

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad går pengene til

Krige, konflikter, tørke og sult er nogle af årsagerne til, at mennesker flygter. Det sker lige nu i mere end 30 lande i verden, hvor Dansk Flygtningehjælp opererer. Landsindsamlingen gør det muligt at planlægge og udføre den bedst mulige hjælp, når katastrofen rammer, og hverdagen forvandles til kaos på grund af krig og konflikter.

Du kan læse mere om Dansk Flygtningehjælp på flygtning.dk

26. april 2024 Sport, Sønderborg

Tre hold fra Dybbøl Badminton var med til DM

26. april 2024 Sport

Dybbøl Badminton havde tre ungdomshold med til Danmarks Mesterskaberne for Ungdomsspillere, DMU, i henholdsvis U11, U13 og U15. Mesterskaberne fandt sted i Brande, Vorbasse og Gelsted og der var hold med fra hele landet. Holdene var kommet til finalekampene efter at have kvalificeret sig gennem regionale turneringer hen over sæsonen, skriver Dybbøl Badminton. Holdkampe i […]

Læs mere...