Finansministeren til generalforsamling i Danske Regioner

24. april 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådsmedlem Jørn Lehmann, Socialdemokraterne, skriver:

Bjarne Corydon redegør på socialdemokraternes gruppemøde for den økonomiske situation i Danmark. Hans udgangspunkt er Keynes’ teori om, at regeringen i en økonomisk krise skal pumpe penge ud i samfundet for derigennem at sætte skub i udviklingen.

Bjarne Corydon . Foto: Jørn Lehmann

Bjarne Corydon . Foto: Jørn Lehmann

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen har gennem de seneste fire år ført denne politik, som nu begynder at vise resultater. Han forventer at renten i lang tid fremover vil ligge på samme lave niveau som nu. Kronekursen vil kunne fastholdes på et historisk lavt niveau overfor dollaren og økonomien i den offentlige sektor er trimmet som aldrig før.

Sammenlagt betyder det, at virksomhederne står overfor en stabil og forudsigelig fremtid, som vil betyde flere arbejdspladser. Bjarne Corydon forventer derfor, at der over de næste fire år skabes flere end 100.000 nye arbejdspladser, primært i den private sektor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et andet væsentligt budskab fra Bjarne Corydon er, at mange af Dansk Folkepartis vælgere tror, at Kristian Thulesen Dahl vil få afgørende indflydelse, hvis de stemmer på ham. Forholdet er imidlertid, at hvis blå blok vinder valget, bliver Lars Løkke statsminister – og ikke Thulesen Dahl. Dermed er det Venstre, som får afgørende indflydelse – og ikke Dansk Folkeparti.

Regionspolitiker Jørn Lehmann.

Regionspolitiker Jørn Lehmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans afsluttende bemærkning er, at Helle Thorning generelt i samfundet står som en utrolig stærk leder, der har leveret resultater, hvorimod Venstres Lars Løkke fremstår en usikker leder uden klare og konkrete budskaber.

I den efterfølgende debat er der stor fokus på det værdipolitiske. Dejligt, at der tilsyneladende er nu kommet mere fokus på de menneskelige værdier.

Hvis blå blok vinder valget, kan vi for alvor frygte, at det primært vil være fokus på bundlinjepolitik og -resultater – hvilket betyder at svage, sentudviklede unge, sygdomsramte og andre, som ikke umiddelbart kan levere en 100 procent indsats, presses mere og mere ud af samfundet og dermed ud af det fællesskab som er fundamentalt og livsbekræftende for os alle.

Artiklen fortsætter under annoncen